Ladestander til sommerhuset – alt du skal vide
Er du elbilist, og ejer du et sommerhus? Så bør du overveje at anskaffe en ladestander til sommerhuset. Der er nemlig mange fordele ved, at du og din elbil begge kan lade op, mens du er på ferie. I dette indlæg kan du blive klogere på fordelene ved at installere en ladestander i dit sommerhus.

Derfor bør du overveje en ladestander til sommerhuset
Om du bør anskaffe en ladestander til dit sommerhus kommer an på en række faktorer – blandt andet afstanden fra dit hjem til sommerhuset og lademulighederne i sommerhusområdet.
Når det så er sagt, er der mange fordele ved at få en ladeboks til dit sommerhus. Her er nogle af de vigtigste:
Bevar ferieidyllen: Med en ladestander til sommerhuset kan du oplade din elbil, når det passer dig – for eksempel natten over. Du slipper altså for at være afhængig af offentlige ladestandere (som der sjældent er mange af i sommerhusområder). Du kan tage den med ro, velvidende at din elbil altid er klar til dagens eventyr.
Ofte sparer du penge på opladningen: Det kan være dyrere at lade offentligt på lynladere og AC-ladere. Mange faktorer er her i spil – strømprisen i det pågældende tidsrum, udbyderen af ladeboksen, særlige rabatter m.m. Ved at lade hjemmefra ved du altid præcist, hvad prisen er. Du har også mulighed for at planlægge din opladning efter de tidspunkter, hvor elprisen er lavest, og du kan endda få refusion af elafgiften.
Vidste du: Refusion af elafgiften afhænger af, om ladeboksen er godkendt til refusion. Alle Zaptec Go ladebokse er refusionsgodkendte.
Oplad din bil sikkert: Det kræver meget strøm at oplade en elbil. Uden en ladestander er du nødsaget til at oplade din elbil via en mormorlader og en almindelig stikkontakt. Hvis stikket overopheder, kan det i værste tilfælde resultere i brand. Med en ladestander er du garanteret sikker opladning – helt uden bekymring.
Før du tager springet og anskaffer en ladeboks til dit sommerhus, skal du selvfølgelig også overveje, hvor stort dit behov er. Benytter du ofte dit sommerhus, eller bor du i sommerhuset det meste af sæsonen fra forår til efterår, giver det sig selv, at en ladestander er en god investering.
Er sommerhuset sjældent i brug, er det dog ikke sikkert, at det kan betale sig at installere en ladeboks. I sidste ende er det helt op til dig – du kender dit behov bedst.
Læs også: Hvad skal du kigge efter, når du vælger den rigtige ladestander til din elbil?
Udlejer du dit sommerhus? Tiltræk flere gæster med en ladestander!
Hvis du udlejer dit sommerhus, er der masser af gode grunde til at få en ladestander. Du er nemlig ikke den eneste, som får gavn af den – og samtidig opnår du også et par ekstra fordele ved at kunne tilbyde en ladestander i sommerhuset.
Her er fire gode grunde til, at du som udlejer bør anskaffe en ladestander til dit sommerhus.
1. Dit sommerhus bliver mere attraktivt
Flere og flere turister – både danske og udenlandske – kører på sommerferie i elbil. Det betyder, at efterspørgslen på ladestandere i sommerhusområder helt naturligt stiger. Præcis som wi-fi er blevet det, er ladestandere godt på vej til at blive en funktion, som lejerne forventer.
Feriehusudlejernes Brancheforening opfordrer derfor til, at der bliver installeret ladestandere i sommerhusområder, så vi ikke går glip af turismen. Anskaffer du en ladestander nu, er du altså på forkant med udviklingen – og dit sommerhus bliver lejet ud før naboens.
2. Du kan tage en højere lejepris
Når efterspørgslen stiger, følger prisen med. Det gælder også for sommerhuse med ladestandere. En ladestander gør nemlig dit sommerhus mere attraktivt – du kan altså godt tillade dig at sætte lejeprisen en smule højere.
3. Du kan tjene penge på hver opladning
Når du udlejer dit sommerhus, kan du selv sætte prisen på strømmen. Med andre ord kan du altså tjene lidt ekstra på at være “tankstation” for dine lejere, når de sætter bilen til opladning.
4. Lejerne er garanteret sikker opladning
En ladestander sikrer, at dine lejere kan lade elbilen sikkert og forsvarligt. Har dit sommerhus ingen ladestander, kan lejere med elbil være nødsaget til at benytte en mormorlader, og det kan overbelaste stikkontakten eller elinstallationen i sommerhuset. Med en ladeboks slipper du altså for den bekymring, og dine lejere kan trygt oplade deres elbil.
Er du i tvivl, om elnettet kan trække en ladestander til dit sommerhus?
Som du kan se, er der mange fordele ved at have en ladestander i sommerhuset. Uheldigvis er det ikke altid muligt at installere ladestandere i sommerhusområder. Elnettet i sommerhusområder har nemlig ofte ikke den nødvendige kapacitet til, at man kan opstille ladestandere.
Før du bestiller en ladeboks til dit sommerhus, bør du altså undersøge hos dit elselskab, om elnettet i dit område kan klare den ekstra belastning.
I tillæg bør du overveje en løsning som Zaptec Sense også.
Zaptec Sense er et intelligent opladningssystem, der installeres i dit sikringsskab. Systemet aflæser automatisk dit strømforbrug og justerer opladningshastigheden, så du undgår overbelastninger.
Når du oplader din elbil, og der ikke er tilstrækkelig strøm i sommerhuset, kan du risikere at udløse afbryderen. En typisk løsning vil være at få en elinstallatør til at nedsætte effekten for at undgå strømafbrydelser – du forringer altså effektiviteten af strømmen i sommerhuset.
Zaptec Sense justerer dynamisk din opladning ud fra den tilgængelige strøm, så du sikrer en effektiv opladning uden frygten for at overbelaste dit system.


Her er nogle af de andre fordele, som du får med Zeptec Sense.
Tilpasser sig automatisk strømforbruget i hjemmet
Systemet tilpasser automatisk opladningshastigheden til strømforbruget i dit sommerhus, så du altid udnytter strømmen mest effektivt.
Når sommerhuset bruger mindre strøm, øger Zaptec Sense opladningshastigheden, og hvis strømforbruget er højt, reducerer systemet den strøm, der bruges til opladningen af din elbil.
Sikringsvenlig elbilsopladning
Zaptec Sense er designet til at beskytte sikringerne i dit sommerhus, så du samtidig kan oplade din elbil mest effektivt. Strømstyringen sikrer, at dit elektriske system aldrig bliver overbelastet, og du kan derfor trygt oplade din elbil.
Økonomiske fordele
Zaptec Sense giver dig mulighed for at styre dine eludgifter. Du kan indstille forbrugsgrænsen, så du oplader, når strømprisen er billigst, og dermed finder en økonomisk fornuftig balance mellem opladning og dit øvrige strømforbrug.
Passer til alle sikringsbokse
Zaptec Sense tilbyder specifikke modeller til alle typer sikringsboks. Uanset om det er en HAN-port i Skandinavien, en P1-port i Holland, en EHZ-interface i Tyskland eller S2-interfacet i Storbritannien, har vi den rette pasform.
Vil du vide mere om elbiler og ladestandere?
Vi håber, at du er blevet klogere på fordelene ved at anskaffe en ladestander til dit sommerhus og overvejelserne, du bør gøre dig omkring det – uanset om du udlejer sommerhuset eller ej.
Vil du vide mere om elbiler og ladestandere? Hos Zaptec kan du finde alle de svar, du søger. Besøg vores vidensbank og bliv klogere på elbiler og livet som elbilist.