Zaptec udvider med en ekstra produktionspartner i Tyskland
For at understøtte væksten og reducere den risiko, der er forbundet med kapacitet og komponentmarkedet, udvider Zaptec nu aktiviteterne til også at omfatte Sanmina Corporation i Tyskland som produktionspartner nr. 2 af elbilladere.
Derudover udvider Zaptecs primære produktionspartner i Norge, Westcontrol, sin kapacitet med nye anlæg og produktionslinjer for at kunne imødekomme den øgede efterspørgsel efter elbilladere.
- Vi står over for en situation med en masseproduktion, der forventes at øges de næste år, og med en investering i nyt udstyr og lokationer vil vi kunne imødekomme den øgede efterspørgsel, forklarer Zaptecs CEO Peter Bardenfleth-Hansen.
Produktionsselskabet Sanmina er en af de største globale elektronikproducenter med produktionsanlæg placeret strategisk for at understøtte Zaptecs planlagte vækst i både Europa og USA. Det nye tiltag vil således minimere det CO2-aftryk, der afsættes ved transport af ladere.
Med Westcontrol i nord og Sanmina i Midttyskland bliver det nemmere for Zaptec at distribuere kvalitetsopladere til hele verden.
- Tyskland er kendt for god kvalitet og høj effektivitet, og så skader det heller ikke, at landet er det største marked på det europæiske kontinent. Salgsværdien af at have et tyskproduceret produkt på dette marked er stor, siger Bardenfleth-Hansen.
Ifølge koncernchefen vil den tyske fabrik være en vigtig samarbejdspartner, både for at være mere tydeligt til stede i Europa, og som støtte til den eksisterende produktionspartner i Norge.
- Sanmina er en international spiller med fabrikker over hele verden. Tiltaget bidrager yderligere til vores plan om internationalisering, siger Bardenfleth-Hansen.
Om Zaptecs nye produktionspartner
Navn: Sanmina Corporation
Hvor: Gunzenhausen, Tyskland
Hovedkontor: San Jose, Californien, USA
Ansatte: ca. 45.000
Global virksomhed til stede i 25 lande på seks kontinenter