Zaptecs CEO: Manden, der fik Tesla til Norden
– Det har indtil nu været en fantastisk tid, og jeg er beæret over, at man vil vise mig denne tillid. Zaptec har dedikerede og dygtige medarbejdere på alle sine kontorer, og jeg ser frem til at arbejde sammen med dem om at indfri de mål, vi har sat, siger han.
Den danske CEO har været medlem af Zaptecs bestyrelse siden efteråret 2020 og er nu næstformand. Han har derfor et god kendskab til den virksomhed, han skal lede fremover.
– Jeg var med som bestyrelsesmedlem, da selskabet blev børsnoteret, og jeg har været med til at udforme vores fremtidige strategi. Det har været meget spændende at få lejlighed til at være med til at udforme virksomheden. Det gør det meget lettere at træde ind i rollen som CEO, understreger han.
Manden, der introducerede nordmændene for TeslaAt Bardenfleth-Hansen skulle ende som ekspert i elbiler og ladeløsninger var ingen selvfølge. Hans karriere blev indledt i hotel- og restaurationsbranchen, hvor han har været med til at drive både vinbar, restaurant, bar og natklub. Da finanskrisen ramte, vil han gerne skifte karrierevej, og tilfældighederne ville, at hans vej kom til at krydse selveste chefen for Tesla, Elon Musk.
– Den natklub, hvor jeg var salgschef, havde et medlemsblad, hvor vi ville bringe en artikel om elektriske sportsbiler. Vi fik en snak med den da ukendte Elon Musk, som skulle til at lancere Tesla Roadster, fortæller han.
I løbet af interviewet kom det frem, at Musk var ude efter et team, som kunne repræsentere Tesla i Nordeuropa. Det hele endte med, at Bardenfleth-Hansen og en kollega blev fastansat, og Tesla åbnede sin første bilforhandler i Skandinavien.
– Jeg havde tidligere været igennem en konkurs og havde intet branchekendskab om elbiler. Det, jeg så på som store ulemper, var i stedet mine største fordele, for det var netop den type mennesker, Elon Musk ønskede i sin organisation. Mennesker, der har været i stand til at rejse sig efter nedgang, og som kunne se på branchen med nye øjne, uddyber han.
På grund af norske myndigheders brug af incitamenter for elbilejere så Bardenfleth-Hansen store muligheder i Norge og blev den, der introducerede nordmændene for Tesla.
– På den tid var elbilbranchen ved at træde sine første spæde skridt med kun nogle tusinde indregistrerede elbiler i landet – de fleste Think eller Buddy. Der var kun få, der virkelig troede på elbiler, og på en god måned solgte vi måske tre Tesla Roadster, husker han.
Siden den gang har elbranchen udviklet sig helt enormt. Elbilen er blevet den nye bil for folket. Den dominerer totalt nybilsmarkedet og udgør også en stigende andel af brugtbilsmarkedet i Norge. Tesla er gået fra at være et ukendt bilmærke til at være selve definitionen på en elbil.
– Ja, ”the rest is history”, som man siger, smiler Bardenfleth-Hansen.
Den 52-årige dansker blev den første chef for Tesla i Norge. I løbet af sine ti år i selskabet blev han også regionschef for Norden. Arbejdet har ført ham til store dele af Europa, Afrika og Mellemøsten, herunder længere ophold i Jordan og Japan. Bardenfleth-Hansen bidrager til Zaptec med mange værdifulde erfaringer fra Tesla, ikke mindst fra Elon Musks kontroversielle lederstil.
– Jeg lærte blandt andet, at det er vigtigt at holde fokus på målet og ikke snuppe nogen genveje. Også selvom det måtte koste både tid, penge og ressourcer. Det er ikke mindst vigtigt at have en klar vision, som hele organisationen forstår. Alle skal vide, hvad virksomheden står for. Når alle trækker i samme retning, skaber det et unikt sammenhold, hvilket igen vil lede selskabet mod succes, siger han.
Som Elon Musk er den nye Zaptec-chef også tilhænger af en flad organisationsstruktur, hvor han som chef hurtigt får nys om det fra sine ansatte, hvis noget ikke fungerer.
– På den måde kan jeg hjælpe med at håndtere udfordringerne, så de kan udføre deres arbejde bedst muligt. Det, som fungerer, skal jeg nok høre om fra andre, understreger han.
Siden Bardenfleth-Hansen forlod Tesla, har han haft mange jern i ilden og har fungeret som bestyrelsesmedlem og rådgiver for flere spillere inden for e-mobilitetsbranchen: Volta Trucks, CAKE, Viggo Ridehailing, Evyon, Monta og Alpha Motors. Alle selskaber, der er involveret i alt fra elektriske cykler, taxier og lastbiler til elbilsbatterier.
– Jeg bestemte mig for at gå ind i alle aspekter af økosystemet for e-mobilitet. Ved at have et godt kendskab til hele værdikæden har jeg oparbejdet værdifuld viden, som gør, at jeg hurtigt kan sætte mig ind i alle problemstillinger inden for elektrificering, forklarer han.
Vil bidrage til bæredygtige ændringer
Bardenfleth-Hansen ser frem til at styrke Zaptecs position som en førende leverandør af ladeinfrastruktur i Norge.
– Vi er allerede førende inden for sikkerhed, innovativ teknologi og kvalitet. Vi skal arbejde på at fastholde den position og derudover også sikre gode ladeløsninger og god ladeinfrastruktur. Vi skal arbejde for det grønne skifte, siger han.
Ifølge Zaptec-chefen er 90 % af nybilsalget i Norge genopladelige hybrid- og elbiler. Det er tal, man bare kunne drømme om for nogle få år siden, og en udvikling, som ikke kan stoppes. Elbiler er ikke lige så udbredte i andre lande, hvor de fleste fortsat vælge en diesel- eller benzinbil. Her ønsker Zaptec at bidrage til en ændring ved at tilbyde bæredygtige og fremtidsrettede produkter, som giver mulighed for en energibesparende løsning.
Zaptec har allerede datterselskaber i Tyskland, Schweiz, Storbritannien, Danmark, Frankrig, Italien og Nederlandene, og planen er at udvide yderligere til flere lande.
– Vi synes, USA og Canada er spændende markeder, som vi kommer til at se nærmere på, siger Bardenfleth-Hansen.
Satser på strategisk samarbejde
Zaptec har også fokus på strategisk samarbejde, der kan bidrage til en elektrificeret fremtid. De har for nyligt indledt et samarbejde med Monta – et dansk selskab, som leverer ladeløsninger til elbiler.Produktløsningen, som kaldes Zaptec Park, består af Zaptec Pro-ladere og Montas software og er et skridt nærmere en enklere og problemfri betalingstjeneste for elbil- og anlægsejere. Løsningen vil bidrage til at sætte gang i adgangen til ladepunkter i hele Europa.
Er samarbejde vejen til at opnå yderligere succes i Norge og udlandet?
– I løbet af de næste år tror jeg, vi kommer til at se store konsolideringer af spillere i Europa. Hos Zaptec er vi altid interesseret os for et nordisk eller europæisk samarbejde, som giver slutbrugeren flere muligheder, tilfører værdi eller gavner kundeoplevelsen, afslutter Peter Bardenfleth-Hansen.